FacebookTwitter

Vigtigheden af at føre den rigtige tone

By on Dec 23, 2016 in Blogs og Websites | 0 comments

Share On GoogleShare On FacebookShare On Twitter

Efter at have hældt adskillige timer og flere tusinde kroner i din hjemmeside for dyre cigarer, er den endelig klar til at blive fyldt ud med tekst! Men hov! Du skal lige være opmærksom på hvordan du formulerer indholdet!

Et eksempel er høj eller lav stil. Hvis du er indehaver af førnævnte hjemmeside der sælger dyre cigarer, så passer det ikke at tale som en havnearbejder eller en femteklasseselev der prøver at overbevise dig om at købe et glas limonade. Her må du have et ordentligt sprog med et sofistikeret ordforråd der afspejler dit brand. Tænk på at du personligt skal forsøge at sælge dit produkt til en målgruppe, og indret dit sprog derefter.

Ligeldes gælder det for layoutet på din hjemmeside. Hvis du sælger dyre cigarer, nytter det ikke noget at have eksplosioner og grafitti i baggrunden. Tænk igen på hvem din målgruppe er, og lav din hjemmeside derefter.

På samme måde er det med reklamevideoer. Udover at sørge for at budskabet bliver klart og tydeligt formidlet skal du kunne være i stand til at aflæse din målgruppe og indrette videoens udtryk derefter.

En anden ting er blogs, hvor du skriver som privatperson eller repræsentant for en virksomhed. Her må du også tilpasse sproget så det passer til lejligheden. Tænk på din målgruppe, og sæt dig ind i hvordan de gerne vil have formidlet et budskab. Hvis du skriver en blog der er henvendt højtrangerede personer i samfundet, så duer lav stil ikke. Hvis du skriver på vegne af et firma, duer det heller ikke at være så formel at det kommer til at virke afvisende. Tænk hele tiden på hvad dine kunder gerne vil høre!

Overvej situationen. Dette hænger sammen med din målgruppe. Målgruppen kan også inkludere folk der står i en særlig situation. Eksempelvis folk der er trætte af offentlig transport. Her kan du markedesføre dit taxaselskab med ordenen: “Er du også træt altid at være afhængig af offentlig transport?” osv osv… På denne tilpasser du ikke blot dit budskab en bestemt gruppe mennesker, men en bestemt gruppe mennesker der har et specielt problem du har løsningen på! Mantraet er: Tænk altid på din målgruppe og hvad de vil høre. Og husk nu ikke at love noget du ikke kan holde! I kommunikationsmæssigt øjemed så er der intet så utroværdigt som hvis du lover guld og grønne skove, og dit produkt så viser sig at være noget skrald.

Ligeledes er det vigtigt ikke at skrive noget der kan støde folk. Selvom du tror at din målgruppe, vil synes en særlig joke er supersjov, så tænk på at andre end din målgruppe læser din hjemmeside, inklusiv nogle af dem din joke måske kan støde. Det er ikke godt for forretningen.

Og hvad målgruppe angår, så skal du huske at der er andre end den målgruppe du lige har i tankerne der kan finde på at købe dit produkt. Derfor så sørg for, selvom du primært henvender dig til din målgruppe, at føre en tone så andre der ikke lige er i den målgruppe kan være med. Lad mig give et eksempel: Jeg er stor urafficionado, men kommer aldrig til priotere mine finanser således at jeg får råd til et, medmindre jeg vandt i lotto. Dette kan ekspedienten godt se når jeg går ind til en juveler og får lov til at kigge på et rolex, men alligevel bliver jeg betjent med et smil og har aldrig fået nedladende eller dårlig service selvom jeg ikke har råd eller har tænkt mig at købe, men bare kommer for at kigge. På denne måde skal man i kommunikationsmæssigt øjemed være i stand til at inkludere andre end dem der er i ens målgruppe. Du har under ingen omstændigheder lyst til afskrække potentielle købere, der ikke er i din målgruppe. Husk dog stadig at have en målgruppe.