FacebookTwitter

Derfor skal din kampagnestruktur være overskuelig

By on Jan 11, 2017 in Kommunikation - i virkeligheden | 0 comments

Share On GoogleShare On FacebookShare On Twitter

Er du helt ny til Google Adwords anbefales det, at du får oprettet en god og overskuelig kampagnestruktur, da det giver dig et godt overblik over hele din konto.

Du vil lynhurtigt kunne se, hvilke kampagner der præsterer godt samt hvilke kampagner du måske skal justere for at få dem til at præstere bedre.

Har du en webshop med flere forskellige produkter og har oprettet en kampagne for produkt A og en for produkt B og ser efter noget tid, at kampagnen for produkt A performer bedre end produkt B, vil du kunne skrue op for dit budget for denne kampagne.

Performer produkt B ikke særlig godt, må du i gang med at optimere dine kampagner for produkt B for at gøre den rentabel.

En god idé er, at nedjustere dit daglige budget og i stedet flytte den del af dit daglige budget hen på kampagnen for produkt A indtil kampagnen for produkt B igen er rentabel.

Flere tilgængelige indstillinger

Samtidig er der en hel række af vigtige indstillinger, der kun vil være tilgængelige på kampagneniveau. En af disse indstillinger er annonceplanlægning, hvorfra du kan styrer, hvornår dine annoncer vises samt lave en geografisk målretning og styring af dit dagligt budget.

Finder du eksempelvis ud af, at nogle af dine produkter sælger bedre i Jylland end på Sjælland, vil det være optimalt at kunne op- og nedjustere dine bud efter landsdel. Det er muligt i Google Adwords, hvis du har separate kampagner tilknyttet dine produktgrupper.

Nemmere sortering i dit varesortiment

Ved at have en overskuelig kampagnestruktur vil du også bedre kunne sortere i dit varesortiment, hvilket ofte kan ende med at give dig billigere klik samt flere konverteringer, fordi du har muligheden for, at oprette annoncegrupper med tætforbundne søgeord og tilhørende annoncer.

Sælger du for eks. cykelcomputere til cykler, kan du med fordel oprette separate annoncegrupper til de forskellige cykel mærker, da du så vil kunne målrette dine annoncer meget mere præcist. I et sådan tilfælde vil det være en god idé, at oprette en kampagne for cykelcomputere med 5-10 annoncegrupper svarende til de cykelmærker du kan sælge cykelcomputere til.

Det er samtidig vigtigt, når du opretter din kampagnestruktur at du nøje overvejer, hvor tæt en inddeling af dine kampagner du ønsker. Det er mere smart at oprette flere kampagner, så du undgår kampagner med alt for mange forskellige annoncegrupper, da det hurtigt kan blive et stort roderi og meget uoverskueligt.

Vil du gerne lære en masse mere om Google AdWords kan du overveje at deltage i et af de mange tilgængelige kurser. Du kan se en liste over alle de danske Google AdWords kurser her.